Dygtig køletekniker søges til aftersales og udvikling

Advansor A/S søger en dygtig køletekniker til spændende job i fremadstormende virksomhed.

Dit job

Du vil komme til at arbejde i vores afdeling for aftersales, hvor du, i tæt samarbejde med vores kunder, skal hjælpe med at idriftsætte køleanlæg, løse tekniske udfordringer og undervise vores kunders medarbejdere.

Advansor hjælper med idriftsætning af køleanlæg, når der er tale om ny teknologi eller i forbindelse med nye kunder, der ikke har erfaring med CO2 som kølemiddel. Teknisk assistance er vigtig i forbindelse med fejl eller mangler på anlæg, således at slut-kunden ikke mærker driftsproblemer. Denne assistance vil ofte blive udført fra dit kontor i Danmark. Endelig foregår undervisningsdelen primært ”on-site”, hvor kunden instrueres i drift og vedligehold af CO2-baserede køleanlæg.

Da vores aftersales-afdeling arbejder tæt sammen med udviklingsafdelingen, vil du også indgå i relevante udviklingsprojekter.

En del af din arbejdstid ligger udenfor Danmark på tværs af hele Europa. Din primære arbejdsplads vil være Advansor’s hovedkontor i Aarhus, men du skal påregne ca. 40-60 rejsedage årligt.

Din profil

Du er eksempelvis køletekniker eller maskinmester gerne med erfaring indenfor CO2-køleanlæg. Du har erfaring med service og vedligehold af køleanlæg og er vant til at arbejde tæt med kunder. Du har god el-teknisk forståelse og læser el-tegninger og proces- og instrumenterings -diagrammer.

Du er udadvendt og har lyst til at arbejde i en mellemstor virksomhed med mange bolde i luften. Din arbejdsmetode er grundig, systematisk og målrettet, og du tager gerne ansvar. Du er god til at samarbejde og dele viden med dine kollegaer.

Vi tilbyder

Et meget spændende job i en international teknologi-virksomhed, der går forrest med de nyeste teknologier på det køletekniske område. Jobbet er det perfekte for dig, der ønsker store udfordringer på det faglige område i en vækstvirksomhed, der er vokset fra 2 til 100 mand på 10 år.

Din arbejdsplads vil være i Aarhus og lønnen aftales på baggrund af dine kvalifikationer.

Interesseret?

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV til hr@advansor.dk - skriv ”Køletekniker til aftersales” i emnelinjen. Ansøgninger behandles løbende.