Dygtig smed søges til vores produktionsafdeling

- til opbygning og produktion af fremtidens køleanlæg

Advansor er markedsleder på verdensplan indenfor design og produktion af miljøvenlige køleanlæg, der anvender CO2 som kølemiddel. Vi vokser kontinuerligt og mangler flere ressourcer i vores smede/montageafdeling.

Stillingen

Du vil blive tilknyttet vores smedehold i produktionsafdelingen og bidrage til at sikre en høj kvalitet af både opgaver og funktioner med tilknytning direkte eller indirekte til vores produktion af køleanlæg. Du vil få ansvar og muligheder for selvstændigt at påvirke arbejdsindhold og metode, og herigennem sammen med resten af organisationen bidrage til at sikre vores position, som verdens bedste producent af CO2 køleanlæg.

Du vil komme til at arbejde bredt med montage og hårdlodning af alle de mekaniske dele og rør på køleanlæg og varmepumper. Arbejdet vil endvidere bestå af løbende optimering af arbejdsmetoder.

Din profil

Du har en håndværksmæssig baggrund som fx smed og gerne kendskab og erfaring med hårdlodning med fosfor og sølv.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og forholdsvis proaktivt med dine ansvarsområder, og har evnen til at sætte dig ind i teknisk dokumentation herunder samlingstegninger. Du er kvalitets- og ansvarsbevidst og sætter en ære i at levere håndværk af høj kvalitet til en given deadline.

Vi er en entreprenant virksomhed, der gerne ser en kommende kollega med en udadvendt personlighed, - og en der har lyst til at arbejde i en spændende og fremadstormende virksomhed med mange bolde i luften. Vi forventer at du til en vis grad kan kommunikere, skriftligt såvel som mundtligt på engelsk.

Vi tilbyder

Et meget spændende job i en international teknologi-virksomhed, der går forrest med de nyeste teknologier på det køletekniske område og en arbejdsplads med gåpåmod, drive og en uformel omgangstone. Du kommer til at indgå i et team af kollegaer i produktionsafdelingen og tillige skulle samarbejde tæt med den resterende produktion.

For den rette kandidat er der store muligheder for at skabe din egen stilling inden for rammerne af en udviklingsorienteret virksomhed. Stillingen er dermed ideel for den kandidat, der ønsker sig store udfordringer på det faglige område i en vækstvirksomhed, der er vokset fra 2 til 130 ansatte på 11 år. Din arbejdsplads vil være i Aarhus.

Interesseret? Har du spørgsmål, så kontakt venligst ”Production Manager” Torben von Dippe på Tlf +45 2521 4505 eller mail tvd@advansor.dk. Send ansøgning og CV til hr@advansor.dk. Skriv ”Smed” i emnelinjen. Jo før jo bedre.