Ny chillerløsning

Ovenpå stigende efterspørgsel på forskellige chillerløsninger i kombination med Advansors anerkendte CO2-køleanlæg, kan vi nu tilbyde 3 standard chillermoduler. Disse er lagt ud for 50 - 200 kW og et temperaturspænd fra -35°C til 10°C udgangstemperatur på glykol fra fordamperen.

Modulet kan anvendes i supermarkeds-, semiindustrille-, og air conditionapplikationer.

Modulet består af en pladevarmeveksler som fordamper, ekspansionsventil, tryktransmittere, temperaturfølere og regulator.

Modulet sammenbygges med Advansors kompressoranlæg, og tillsluttes blot via væskeledning og sugeledning.

  • 50 kW til 200 kW
  • -35°C til +10°C glycol eller rent vand
  • Plug’n’play installation
  • Vedligeholdelses– og servicevenlig
  • Op til 90 bar stilstandstryk
  • Dedikeret eltavle med for-programmeret styring
  • Udvidet sikkerhed via sugegasvarmeveksler imod væskeslag på kompressorer
  • Alle rør og varmevekslere med isolering

Eksisterende Advansor installationer

Eksempler på eksisterende applikationer som Advansor har bistået med opgradering til:

Case nr. 1

En førende detailhandler i Norge havde behov for udskiftning af et gammelt indirekte HFC-anlæg i 2014 pga. risiko for nedbrud i sommerperioden. Eftersom supermarkedet over de seneste år har udskiftet en lang række kølemøbler besluttede ejeren at beholde sin indirekte glykolkreds i butikken for både køle– og frostmøbler.

Grundet skattelovgivningen i Norge, var en ny HFC-løsning udelukket. I stedet for tilbød Advansor en fuldstændig løsning bestående af et transkritisk CO2 – køleanlæg med et fælles chillermodul for både køle– og frostmøblerne. Herudover var der inkluderet varmegenvinding for ventilation og brugsvand, samt afrimning. Herved kunne supermarkedet beholde deres eksisterende møbler med indirekte fordampere for glykol.

Case nr. 2

Et semi-industrielt projekt er blevet gennemført i Frankrig. En fabrik havde behov for produktion af indirekte køling af en isbank. Advansor leverede et chillemodul der blev lagt ud for 150kW ved -8°C/-2°C glykol. Sammenbygget med et 1-trins transkritisk CO2- køleanlæg fra Advansor (model: L 5x0) blev der ifølge kunden etableret en servicevenlig installation.

Interesseret i at høre nærmere omkring denne case

Send forespørgsel Eller kontakt os på 7217 0174